Hoteller bruger sort arbejde

Varevogne pendler mellem asylcentre og restauranter og hoteller med billig arbejdskraft til rengøring og opvask. Arbejdet er ulovligt – det foregår sort uden om skattevæsenet, og asylansøgere må slet ikke må arbejde. Men det gør de i stor stil, siger myndighederne.



”Jeg har mødt flere af den type transporter,” siger Susanne Bærentsen, kontorchef i Arbejdsdirektoratet. Sammen med Told & Skat støder direktoratet ofte på asylsøgere, når de gennemfører razziaer mod sort arbejde, socialt bedrageri og skattefusk.



”På en aften kan vi nå 15-20 steder, og vi finder i snit én hvert sted. Men vi får kun toppen af isbjerget – vi har ikke mandskab til mere,” siger fuldmægtig i Told & Skat, Helle Fink.

Skrevet af