Jordskælvshunde hjem i charterfly

For at undgå ”hundeslagsmål” må der normalt kun være en enkelt hund eller to ombord på MyTravel Airways’ charterfly. Men da et af selskabets Airbus 320-fly fredag landede i Billund var der hele 15 norske og danske hunde på ”passagerlisten.” Det var de redningshunde, der i juledagene blev sendt til jordskælvskatastrofen i Bam i det sydlige Iran.



Med på flyet var også de danske og norske hundeførere samt andre redningsfolk – i alt 95 passagerer.




Efter en times i Billund, fortsatte flyet med den norske gruppe på 35 til Oslo.



Flyet blev torsdag sendt til oliestaten Sharjah i De forenede Arabiske Emirater. Herfra fløj flyvechef Franz Vinther det tidligt fredag til lufthavnen i Kerman, ca. tre timers kørsel fra Bam. Her kom de to nordiske redningshold ombord og fløj direkte til Danmark.

Skrevet af