Hilton åbner Conrad-hotel på Phuket

Conrad Hotels, en del af Hilton-gruppen, overtager næste år det luksuriøse hotel på Phuket, Panwaburi Resort & Spa.




Panwaburi på østsiden af Phuket, Thailands største ø, skal ombygges og moderniseres for ca. 50 mio. USD inden det bliver til Conrad Phuket Resort & Spa. Resortet har 31 luksusvillaer, alle med egen lille svømmepøl samt 79 hotelværelser og et fælles svømmebassin, der nu gøres tre gange større.




Conrad Hotels vil også åbne på Bali i 2004 – i januar åbnede Conrad Bangkok. Foreløbig har Conrad-kæden, som er det fineste varemærke hos Hilton, 15 hoteller over det meste af verden, senest er der kommet nye i New York og Miami.

Skrevet af