
I løbet af oktober kommer den første bodyscanner i Københavns Lufthavn på prøve. Det vil være det sidste nye i moderne teknik. En form for scannere er allerede indført i nogle europæiske lufthavne, og nu kommer der altså en ny model i moderne teknologi til København.
I de amerikanske lufthavne er i dag 250 scannere fordelt i 60 forskellige lufthavne, men inden udgangen af næste år forventes over 1.000 at være i sving. Den amerikanske regering bevilgede i fjor én milliard dollar til at udvikle sikkerhedstjenesten i lufthavnene, og de er ved at være brugt.
Det oplyste direktør Robin Kane fra organisationen bag den teknologiske sikkerhed i amerikanske lufthavne forleden på en lufthavnskonference i Pittsburgh.
Han fortalte også ved samme lejlighed, at en ny udvikling og modernisering af håndsøger systemet er på vej. Det samme gælder scanneren af bagage for flydende væske. Endelig vil der i løbet af kort tid være udviklet en mindre og hurtigere metode til at scanne incheket bagage.
"Vi bruger 350 mio. dollars om året bare for at vedligeholde det nuværende apparatur, og vi prøver hurtigt at komme videre med den teknologiske fremgang. Vores største problemer er faktisk den mængde og den størrelse af bagage, som flypassagerer nu checker ind, " sagde Kane.

STANDBY.DK Nyt om rejser

