
Turister og lokale, som vil betale kontant på de mexicanske feriesteder med mere end 100 dollar på hoteller og restauranter, får afslag. Det har myndighederne vedtaget, som en konsekvens af de mange sorte penge, der er i omløb via narkotikahandel i området.
Hvis de vil veksle pesos til dollars er loftet sat til 1.500 dollars om måneden. ”Det her skaber en masse bøvl og frustrationer, ” siger en talsmand for området.
Da ordningen ikke gælder kreditkort, er det næppe det store problem på de mange skandinaviske turister til vinter. Helle ikke hæveautomater er omfattet af ordningen. Til gengæld er de første meldinger kommet om forretninger der slet ikke vil modtage dollar kontant, heller ikke mindre beløb. Breder den tendens sig vil hele turistindustrien bliver alvorligt berørt med faldende omsætning.
”Hvorfor skal vore gæster lide under, at vi ikke har styr på kriminaliteten, ” siger en turistchef.

STANDBY.DK Nyt om rejser

