De lægger 20 procent på i drikkepenge

Tipping i USA er for mange europæere mørk tale. Det ved de på hoteller og restauranter. Nu har en række nye barer og hoteller startet deres egen politik på det område. De sætter et skilt op om, at der skal betales drikkepenge fra 18 til 20 procent.
De må efter amerikansk lob ikke in

kluderer beløbet i priserne, og flere af dem har i sommer mistet tålmodigheden med de mange europæiske turister. Især fra Frankrig, Italien og Spanien. ”På den måde kan vi ikke holde på vores personale”, hedder det.

På det splinterny Tribeca Grand Hotel koster en dobbelt gin i baren 26 dollar, eller ca. 137 kr. Hertil kommer 4,68 dollar som, uden at nogen spørger, lægges oveni som drikkepenge.

I den berømte Oyster Bar på Grand Central Station lægger tjeneren også uden videre 18 procent på i betjening. ”I Europa er det max 15 procent”. ”Hvad vil du have jeg så skal leve af? ,” kommer det hurtigt fra den kvindelige tjener.

Sagen debatteres en del i New York-aviserne netop nu. ”I kunne jo begynde at give jeres personale en ordentlig løn, ” siger en gæst i baren.

 

Skrevet af Ejvind Olesen