Billund Lufthavn tilbyder gratis applikation til iPhones

Applikationen hjælper lufthavnens passagerer med at finde information om mobil check-in, flyafgange og -ankomster, mødetider osv.

 

Under applikationens ”afgang og ankomst-menu” kan man gratis modtage opdateringer til telefonen. Det gælder f.eks. besked om, at flyet er klar til boarding, eller om et flys forventede ankomst til Billund.

 

Billund Lufthavns applikation indeholder også en funktion, der husker, hvor man har parkeret bilen, så den er nemmere at finde ved hjemkomst fra rejsen.

 

Hver måned bruger over 100.000 Billund Lufthavns hjemmeside til at finde information om flyrejsen.

 

En applikation til Android-telefoner og en ny mobil hjemmeside er også på vej.

 

”Vi tror, at rigtig mange i fremtiden vil benytte deres mobiltelefoner, når de skal søge information om lufthavnen. Derfor vil vi arbejde med at videreudvikle disse applikationer og vores mobile hjemmeside” siger lufthavnens marketingchef, Jesper Klausholm.

 

Skrevet af redaktionen