Første flyvning med bio-brændstof i USA

I denne uge lettede det første passagerfly på biobrændstof fra Bush Intercontinental-lufthavnen i Houston. Det gør United Airlines til første amerikanske flyselskab, som flyver passagerfly på biobrændstof, oplyser selskabet.

Flyet drives af blanding af bæredygtig algebaseret biobrændstof og traditionelt oliebaseret brændstof. Star Alliance-medlemmet United forventer at købe 20 millioner liter biobrændstof om året.
 
Siden 1994 har United forbedret brændstofeffektiviteten over 32 %. Det er bl.a. opnået ved at investere i en moderne, brændstofeffektiv flyflåde. Der er afgivet bestilling på nye brændstof-effektive fly – i alt 132 til levering i løbet af 2019. De omfatter bl.a. flytyper, som er 20 % mere brændstofeffektive end de fly, de skal erstatte.
 

Skrevet af redaktionen