Omkom efter fald fra hotelværelse

Manden var turist på tredagestur til det nordjyske. Ved to-tiden lørdag morgen kom han tilbage til hotellet fra en tur i byen med en kammerat.
Politiet formoder, at han ville omgås rygeforbuddet på hotellet og har lænet sig så meget ud af vinduet for at ryge, at det gik galt, skriver Danmarks Radio Nordjylland og tilføjer, at kammeraten ikke overværede ikke det skæbnesvangre fald.

 

”Vi udelukker en forbrydelse. Det tyder intet på. Der er simpelthen tale om et tragisk dødsfald,” siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi til DR.

 

Nordmanden var dræbt på stedet, da han ramte fortovet.
CabInn-kæden har otte hoteller i Danmark – fire i København og et i Esbjerg, Odense, Aalborg og Aarhus.

 

I juli 2007 skete lignende tragisk ulykke – også med en nordmand. Også på det 5-stjernede københavnske hotel Skt. Petri er der rygeforbud. Da norsk kvinde ville ryge ved vinduet på sit hotelværelse på femte sal, faldt hun ud af vinduet for øjnene af hendes mand og børn.

Skrevet af redaktionen