Rekord med krydstogt-juleskibe i København

Det er ingen sag at få krydstogtskibe til at anløbe København om sommeren som udgangspunkt for ture op langs den norske kyst eller til Baltikum med St. Petersborg. Noget ganske andet er en kold decemberdag, selv om byen mellem alle opgravninger må formodes at være i julestemning.

 

I år sættes rekord. Der er hele syv skibe anmeldt i december. Flottest af dem alle er Queen Victoria (foto), som ankommer med britiske passagerer på juleindkøb 16. december. Det er i øvrigt anden gang.

 

Første gang skibet kom til København var efter jomfrusejladsen samme år, hvor den danske generalagent, Bella Vista Cruise, inviterede en gæster om bord.

 

Også til sommer kommer skibet til Langelinie, nemlig 31. juli og 10. september, ligesom den anden dronning, Queen Elizabeth, ankommer tre gange til København.

 

Den tredje dronning i Cunars flåde, Queen Mary nøjes med et besøg i Danmark, men er for stor til at gå ind i Københavns Havn og derfor ankrer op ved Kronborg.

Skrevet af Ejvind Olesen