Berømt flydirektør med i den nye Bond-film

Richard Branson spiller passager i scene angiveligt fra Miamis lufthavn – reelt er scenen optaget i Prags Ruzynì Airport, mens de udendørs lufthavnsscener i ”Miami” er skudt i Dunsfold Park Aerodrome i Surrey, oplyser film-hjemmesiden IMDB.com



Hjemmesiden fortæller bl.a. også, hvilke steder resten af filmen er optaget (slå filmen op på hjemmesiden og klik på ikonet ”Filming Locations).

Disse omfatter Venedig og Lombardiet i Italien, New Providence Island og Paradise Island på Bahamas, Buckinghamshire i England, Canary Wharf i London og Montenegro.



Hjemmesiden oplyser blandt meget andet, at Daniel Craig er den syvende i rollen som 007, at Casino Royale var Ian Flemmings første bog om Bond og at den med sine 144 minutter er den hidtil længste Bond-film, rekorden havde ”I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste” fra 1969 med 140 minutter.



Tyske Ulrich Matthes blev først tilbudt rollen som skurken “Le Chiffre,” men kunne ikke – så den gik til danske Mads Mikkelsen, som ifølge Take Offs oplysninger fik fem millioner kroner for ulejligheden.



Foto: Sony Pictures Entertainment.

Skrevet af