Rejsegarantifonden har ingen økonomiske problemer

Registrerede rejsearrangører skal ikke til lommerne, selv om der kan ryge op mod en million kroner ud af Garantifondens pengetank, når boet er gjort op i Joy Travel med Henning Brunsted som bagmand. Det vil fortsat være 60 mio. kr. i kassen, og først når den formue er halveret, skal der efter loven suppleres. Således siger formanden for Fonden, direktør Bent Mebus til Take Off:



“Jeg kan endnu ikke nøjagtigt sige, hvor meget, vi kommer til at dække ind efter Brunsteds krak på trods af, at han selv fra vores side var sat op til en meget høj garantistillelse. Uforudset vanskeligheder med hjemtransport ser ud til at gå ud over, hvad vi med en bred erfaring ellers kommer ud for. Jeg tør ikke skyde på beløbets størrelse, før jeg nu kender de nøjagtige tal for vore udgifter. Jeg forventer der fortsat vil være ca. 60 mio. kr. i pengetanken



Jeg tror, vi med den ny lov om indsigt og garanti er tæt på det optimale. Men, fuldstændig beregne, hvad der i en given situation kan ske ved et krak, kan ingen. Loven er tæt på at virke efter hensigten. Det er min overbevisning.”



Det seneste krak i går ser ikke ud til at ændre den opfattelse. Atlas Travel var registreret i Fonden, men havde en meget lille egenproduktion. Solgte mest som underagent. Måske er der solgt en del flybilletter, som er Garantifonden uvedkommende med mindre, der er tale om to ydelser.

Skrevet af