Bella Center på jagt efter hoteloperatør

På et sidste bestyrelsesmøde kort før jul i Bella Center ventes den endelige udbygningsplan vedtaget for de kommende år. Første investering er udvidelse af kongresfaciliteter, anden er et hotel, og tredje en multihal på 35.000 kvadratmeter areal. Det hele skal være klar senest 2011.



“Vi er i gang med en masse forhandlinger, og senest har formanden og jeg været til svensk ishockey elitekamp i Gøteborg med 14.000 tilskuere, hvilken stemning og hvilken underholdning,” siger adm. direktør Arne Bang Mikkelsen og lægger ikke skjul på, at han håber på multihal med is i et tæt samarbejde med staten, Københavns Kommune og Bella Center. Klar til en meget stor begivenhed i 2001.



Hvad hotelplanerne angår er det nu ikke mere et krav, at andre skal både bygge og drive. “Vi skal have et møde med norske Ricca Hotels, som fortrød i 2001 på grund af 11. september, og vi har søgt kontakt med en anden norsk hotelgruppe, som står på spring til Danmark, Thon Hotels, de tidligere Rainbowhotels. Vi søger et dygtigt selskab, der er i stand til at drive et internationalt hotel, men vi er langtfra færdige med at se på mulighederne. Målet er, at hotellet skal stå færdigt til 2009, når København forsøger at få det olympiske møde til Danmark,” fastslår Bang Mikkelsen.



Apropos de norske hotelplaner kan man i november udgaven af Take Off læse, at både Ricca Hotels og Thon Hotels er interesseret i at få hoteller i København. “Det er København, som er interessant i første omgang,” siger adm. direktør Ole-Jacob Wold.



Ejv.

Skrevet af