20 skydevåben på en dag

lufthavn skilt våben jokeFLYSIKKERHED: I snit beslaglægger sikkerhedsmyndigheder i amerikanske lufthavne fem skydevåben om dagen – på én dag i sidste uge blev det til 18 – det højeste nogensinde.

Transport Security Administration, der står for sikkerheden i USA’s lufthavne, inddrog onsdag i sidste uge 18 skydevåben. Det slog rekorden fra sidste år, hvor der på én dag blev beslaglagt 13 af slagsen.

Indtil nu har TSA i år konfiskeret over 800 skydevåben i sikkerhedskontrollerne. Hele sidste år blev tallet 1.813 – det var femte år i træk, at antallet af beslaglagte pistoler mm. steg.

Ifølge talsmand for TSA siger de fleste rejsende, at de havde glemt, at de havde våbenet i deres håndbagage.

Ejere af registrerede skydevåben må gerne rejse med deres våben – men så skal de oplyse om det ved check-in; våbenet skal være afladt, placeret i en godkendt opbevaringskasse og kan kun flyve som indchecket bagage.