Turistens ufrivillige ophold i lufthavnen skyldtes at Sheridan Gregoria under sin ferie i det sydamerikanske havde brugt rub og stub og ikke tænkt på, at der skulle betales lufthavnsskat ved afrejsen
Uden en eneste brasiliansk “real” på lommen måtte den uheldige hollænder derfor se flyet lette mod Europa – uden ham ombord, skriver nyhedstjenesten Ananova.
Samtidig insisterede flyselskabet på, at billetten mistede sin værdi, idet den jo ikke blev brugt på den afgang, den var beregnet til. Hollænderen sov i lufthavnen og tjente lidt håndører på at gøre rent i nogle af lufthavnens restauranter.
Det tog den uheldige turist fem måneder at skrabe penge nok sammen til lufthavnsskatten. Til gengæld lykkedes det politiet at få flyselskabet til at acceptere den ubrugte billet.

STANDBY.DK Nyt om rejser

