Svenske Hasse Wallmanns (billedet) overtog Cirkusbygningen i København for halvandet år siden – og gennem sommeren er den blevet omdannet til den danske udgave af ejerens svenske koncept, Wallmanns Salonger. Ombygningen medfører at gæsterne fra oktober kan sidde ved borde, den store hovedscene beholdes, men der kommer også seks mindre scener i lokalet.
Når ombygningen er færdig er de nuværende 1.884 teaterpladser erstattet med 1.000 sidde-spise-pladser. Det gør ifølge Wallmans salgschef i Danmark, Jonas Schested, cirkusbygningen til en af Skandinavien største restauranter.
I oktober slår Wallmans Salonger dørene op til et 4,5 timer langt internationalt show med akrobatik, dans og sang. 20 artister optræder fra forskellige scener under kuplen i Cirkusbygningen, mens publikum får en 4-retters middag.
Efter middagen forvandles Cirkusbygningen til en af Københavns største natklubber med stort dansegulv.

STANDBY.DK Nyt om rejser

