Feriehusudlejernes Brancheforening har valgt Odsherreds turistchef og nyt medlem af VisitDenmarks bestyrelse, Hans-Jørgen Olsen, som ny formand.
Han afløser John Brügmann, Novasol/Dansommer, der har forladt turistbranchen.
”56 % af alle udenlandske overnatninger er i danske sommerhuse, men tilsyneladende er det svært at råbe politikerne på Christiansborg op fra de danske klitter,” siger den nye formand. Han vil forsøge at få politikerne i tale, så turismen i Danmark kommer højere på dagsorden.
Den øgede politiske indsats sker i lyset af finanskrisen. Således forventer brancheforeningen et fald i overnatninger på fem og ti procent i 2009.
Samtidig er det mindre attraktivt for sommerhusejerne at udleje deres sommerhuse, hvilket rammer turismen. Brancheforeningen vil arbejde for at bundfradraget ved sommerhusudlejning hæves fra de nuværende 7.000 kr.

STANDBY.DK Nyt om rejser

