
Europæiske stære vejer kun ca. 80 gram, men i flokke på op til 10.000 af gangen kan de udgøre et stort problem for selv de største flytyper.
Under en landing i Ciampino-lufthavnen ramte enorme flokke af stære Boeing 737-flyet, og fugle blev suget ind i den ene motor, som begyndte at ryge. Herefter tabte flyet hurtigt højde.
Det ene landingshjul brød sammen ved landingen, og den ene motor havde kontakt med landingsbanen, da flyet stod stille.
De 166 passagerer og 8 besætningsmedlemmer slap ud af flyet i slisker ved maskines nødudgange.
Flyselskabet oplyser, at to besætningsmedlemmer og otte passagerer måtte til behandling efter nødlandingen, og lufthavnen blev lukket efter nødlandingen.
Tagget med: Ryanair

STANDBY.DK Nyt om rejser

