
Der var jackpot igen til Københavns Havn i aftes ved uddelingen af World Travel Awards i Poprad i Slovakiet. Priserne uddeles med baggrund i afstemning fra 170.000 fra den internationale rejsebranche.
For femte gang løb Københavns Havn med prisen i kategorien med førende krydstogthavn i Europa. Andre nominerede var Barcelona, der traditionelt et førende i Sydeuropa, og Amsterdam i nord. Britiske Southampton er størst i Nordeuopa, fulgt af København, men når det kommer til priser, er det København, der er i front.
Blandt de øvrige konkurrenter til prisen var Stockholm, Oslo, Las Palmas, Marseilles og Genova.
“Vi er meget glade og stolte over igen at blive kåret som den bedste, ” siger direktør Per Schmidt (foto), som er formand for Cruise Copenhagen Network.
Han undlader ikke at fremhæve samarbejdet i organisationen og især både havnen og Københavns Lufthavns effektive service, som er med til at nå det flotte resultat.

STANDBY.DK Nyt om rejser

