Voldsom debat om lufthavnes konkurrencevilkår

Argumenterne er gode og godt dokumenteret, men to af de regionale lufthavne, Billund og Århus, der drives på aktieselskabsbasis uden offentlig tilskud, kunne godt tænke sig, at der rettes op på tingene og at der bliver konkurrence på lige vilkår.

Uden medvirken af skatteyderkroner.

– Der er noget galt, når offentlige midler skal bruges til at holde alle de regionale lufthavnes regnskaber på røde tal.

Offentlig underskudgaranti ødelægger meget, siger Ole Påske, lufthavnschef i Århus Lufthavn, Tirstrup, til Industrien Dagblad, Dagens Industri.

Jørgen Krab Jørgensen, lufthavnsdirektør, Billund Lufthavn, er på linje:

– Vi mangler ikke lufthavne i Vestdanmark. Det er helt sikkert.

Det er langt billigere at flyve ud af statens lufthavn på Bornholm end andre lufthavne.



Det medførte at et charterselskab startede flyvninger fra Bornholm og dermed flyttede afgange fra Århus lufthavn.

– Det er svært at få en international rute i gang. Jo flere lufthavne jo mindre er underlaget for en rute, siger Jørgen Krab Jørgensen, Billund Lufthavn A/S. Billund og Ryan Air indgik aftale i sidste uge om en rute mellem Billund og Dublin. Budgettet lyder på 60.000 passagerer..

Marianne Hvid, Sønderborg Lufthavn, der årligt har 70.000 passagerer siger:

– Vi får 3.3 millioner kroner i årligt offentligt tilskud fra amt og kommuner. Det er en politisk afgørelse, fordi vi skal servicere erhvervslivet.

Hvis Sønderborg Lufthavn ikke eksisterede, ville Als området blive en udørk. Så enkelt er det, forklarer hun Dagens Industri.

Skrevet af