Hver femte hotelkrone tjenes via nettet

Hotelgæster booker i stigende grad værelser via internettet, og de hoteller, der arbejder målrettet med onlinebooking, opnår markante resultater. Det melder i hvert fald Hotel Maritime i København. I første halvår af i år har hotellet haft 20% af sin omsætning via nettet.



”Opskriften er en velfungerende hjemmeside, en indsats for at ligge højt på søgemaskinerne samt en målrettet online markedsføring på bl.a. hotelbranchens egen portal hotel.dk,” siger Hotel Maritimes direktør, Jens Zimmer Christensen, der samtidig er formand for Hotelværtsforeningen i Storkøbenhavn.




Hotel Maritime benytter bl.a. turisterhvervets bookingsystem, Tourist Online, som også melder om kraftig stigning i antallet af online-bookinger. De seneste statistikker viser vækst på op til 30% fra måned til måned.

Skrevet af