Finnair sparer masser af brændstof ved at glideflyve

Finnair har arbejdet med grønne indflyvninger siden 2002 – og nævner som eksempel selskabets nye Embraer 190 jetfly.



En tur fra Helsinki til Gøteborg tager ca. 70 minutter, men motorerne bruges som sådan kun i 38 minutter.



Herefter forlades flyvehøjden og der glides ind mod Gøteborg. Ved landing reverseres motorerne ikke for at bremse flyet, i stedet foretages en længere rullen på landingsbanen, hvor kun flyets bremser bruges til at reducere farten.



En sådan indflyvning og landing, som typisk kun kan bruges på mindre befærdede lufthavne, betyder, at Finnair bruger 200 kg. mindre brændstof på denne strækning.



I øvrigt er Oneworld-medlemmet begyndt at modtage sine nye Airbus A330-fly, i alt fem leveres i år. Det Airbus-fly til langruterne bruger 20 % mindre brændstof end de MD-11 fly, flyet erstatter.



Som en del af moderniseringsprocessen fornyer Finnair også de fysiske forhold i form af det indvendige design i de nye A330-fly. Passagererne vil bl.a. opleve ny lys-teknologi i kabinerne, som stimulerer den daglige rytme ved solens bevægelse og gør det lettere at tilpasse sig nye tidszoner, før de forlader flyet.

Skrevet af