Finnair skruer forventningerne ned

Finnair skruer ned for forventningerne om overskud i 2004. Det sker efter offentliggørelsen af et sløjt halvårsresultat, præget af øgede omkostninger til flybrændstof og hård prismæssig konkurrence på især det skandinaviske marked. Selskabets direktør, Keijo Suila, forklarer således, at priskrigen alene i år har tvunget Finnair til at skære 25 % af billetpriserne, og nu kommer konsekvenserne: Finnair skal have reduceret sine omkostninger med 160 mio. Euro ved udgangen af 2005, og 4 % af medarbejderstaben skal barberes væk.
Finnair driver bl.a. lavprisselskabet Nordic Airlink, men har ikke fremlagt isolerede halvårstal for dette selskab.
(Børsen d. 18.08.2004)

Skrevet af