Michael Palin stopper som rejseguide

Michael Palin stopper sine populære tv-serier om rejser. Efter at have rejst verden tynd i mere end 25 år, her den 62-årige skuespiller, komiker og globetrotter besluttet, at nu er det slut med tv-serier og oversøiske rejser. Beslutningen kommer efter Michael Palin sidste år lavede en meget rost tv-serie om Himalaya på BBC1 med otte mio. seere og en bog solgt i 600.000 eksemplarer.

”Jeg kan aldrig igen lave en tv-serie som måler sig med den om Himalaya,” siger Palin til The Times. Han lader dog en dør stå åben for enkelte rejseopgaver.

Palin har haft fine rejseoplevelser. Han har vasket en elefant, rejst fra pol til pol i 1992, hvor han besøgte 16 lande, spist tyrepenis og laver, og drukket palmevin i Peru gæret med menneskespyt. Lidt hånligt bliver han kaldt “de lænestolsrejsendes favorit”, men han er formentlig den mest kendte englænder i verden. ”Jeg er for gammel til de store tv-serier, som kan tage op til to år at planlægge og producere. Måske kan jeg lave enkelte opgaver, men aldrig mere lange rejser,” siger Palin.

Skrevet af