Ny uddannelse skaber vækst for turisme

Tourism and Culture Management (TCM) er et center for bl.a. undervisning og kommunikation inden for turisme, transport mm. Ifølge Copenhagen Business School har Danmark et stort behov for forskning og undervisning på området og skal blive bedre til at skaffe økonomisk vækst fra disse, som har en høj global vækstrate.



I efteråret 2003 begyndte Copenhagen Business School at optage studerende til det 3-årige bachelorstudium på internationalt niveau i servicemanagement på engelsk. Var kandidaten i forvejen serviceøkonom gav det halvandets års studierabat på at blive bachelor.

31 studerende er netop som de første blevet bachelorer i service management – og har dermed en højere uddannelse på internationalt niveau der kombinerer de ”hårde” økonomiske discipliner med viden om turisme, kultur og transport.



Udover danskere har det nye studie også tiltrukket studerende fra andre EU-lande samt Norge og Island; udlændinge udgør ca. 35 % af de studerende.



TCM planlægger konferencer om bl.a. turisters kulturforbrug, grænseoverskridende kommunalt samarbejde, lokalisering af attraktioner, kinesisk-dansk turisme og flypassagerudviklingen



Mere på hjemmeside cbs.dk/tcm

Skrevet af