Det ser ud til at lysne for opklaringsarbejdet omkring katastrofen med Air France Airbus A 330 under flyvningen fra Rio til Paris. I går aftes fandt man haleroret på flyet, og der er håb om yderligere opklaring, blandt andet om de sorte bokse.
Nu sendes brasilianske marinefartøjer til et bestemt område, og boksene er i stand til endnu et par uger at udsende signaler fra havets bund, hvis der ikke er sket yderligere beskadigelser. Et fund af dem vil være et endeligt gennembrud i opklaringsarbejdet.
Samtidig finder skibe og fly fortsat omkomne og var i nat kommet op på 24 lig samt mange personlige ejendele. De flyves nu til det brasilianske fastland, hvor også pårørende vil blive bedt om hjælp, ligesom der tages en række DNA-prøver.
Tagget med: Air France