Salg af Sterling påvirker ikke ruter til og fra Aalborg

Islandske FL Group, der købte Sterling sidste år, har solgt hovedparten af sine aktier til et nyt selskab, Northern Travel Holding.



Men det ændrer intet for ruterne i Nordjylland, fortæller Sterlings kommercielle direktør Stefan Vilner. Han forklarer, at ejerkredsen bag Sterling fortsat er den samme, mens aktiemajoriteten har skiftet hænder.



Derfor mener den kommercielle direktør Stefan Vilner, at ejerskiftet ikke betyder ændringer:



– De overtager jo Sterling med den strategi og struktur, som vi har, fordi de allerede kender den. Det betyder, at de er meget tilfredse med de resultater, vi har i Nordjylland, og derfor er der ingen planer for at ændre på noget i Aalborg, siger Stefan Vilner til Nordjyllands Radio.



Flyselskabet Sterling flyver fra Aalborg Lufthavn til København, London og Malaga.


Skrevet af