Flyselskab indstiller udenrigsflyvninger

Nepals nationale flyselskaber har nok af problemer – i går tirsdag meddelte det, at det fra i dag, onsdag, suspenderer alle sine internationale flyvninger den kommende uge; dets to Boeing 757’ere har tekniske problemer, skriver det franske nyhedsbureau AFP og citerer en talsmand fra flyselskabet.



Nepal Airlines flyver til syv internationale destinationer i seks lande, bl.a. Indien, Japan og Kina.



At selskabet må aflyse udenrigsflyvninger i uge giver ny kritik. “Serviceniveauet hos Nepal Airlines har været overskueligt de seneste år pga. interne politiske problemer. Nepal Airlines burde flyve flere turister hertil,” siger præsidenten for Nepals Hotelforening.



Turisme er en stor indtægtskilde for det fattige land i Himalaya-bjergene. Efter der sidste efterår kom en fredsaftale med de maoistiske oprørere, er antallet af turister steget over 40 %.

Skrevet af