Overraskende interesse for Alitalia

Blandt favoritterne til at overtage det stærkt underskudsgivende, italienske flyselskab, er konkurrenten Air One. Gennem sit moderselskab har Air One afleveret sit bud på Alitalia, og italienske regeringskilder vurderer, at det er ”reelt muligt” for Air One at overtage selskabet.

Derimod var der ikke, som ventet, noget bud på Alitalia fra Air France KLM. Dette selskabs topchef, Jean Cyril Spinetta, forlod ellers for nylig Alitalia’s bestyrelse; En beslutning som af mange iagttagere blev set som sidste skridt før et bud på selskabet, fordi Spinetta ville undgå beskyldninger om dobbeltroller.

Blandt de øvrige bydere på Alitalia er flertallet kapitalfonde og konsortier med baggrund i italiensk industri.Men selvom tilbuddene, ifølge en talsmand fra den Italienske regering, umiddelbart ser attraktive ud, understreger iagttagere at de afgivne tilbud ikke er bindende, og at den endelige køber af Alitalia derfor stadig kan nå at melde sig.

Skrevet af