Snefald aflyser hundredvis af flyafgange

Onsdag betød snefald aflysning af hundredvis af flyvninger og tusindvis af passagerer måtte overnatte i lufthavne.

Værst ramt var Prag med 345 aflyste fly onsdag, skriver nyhedsbureauet Associated Press.



I Schweiz blev 70 fly aflyst fra Basel, Geneve og Zürich.

Og bl.a. måtte lufthavnen i franske Strasbourg lukke.

I Tyskland strandede over 1.000 flypassagerer i Stuttgart, hvor over 70 fly blev aflyst. I München blev 25 fly aflyst.



I Schweiz er der faldet 70 cm sne, 20 cm. i det nordlige Spanien og 30 cm. i det sydlige Tyskland. Der forventes mere sne de kommende dage.



Snemasserne betød bl.a., at den tyske kansler, Angela Merkel, måtte med tog fra Zürich til schweiziske Davos for at tale til det årlige World Economic Forum. Helikopterne kunne ikke flyve pga. sneen.

Skrevet af