Airbus får igen ny koncernchef

Streiff blev hentet for at redde den stærkt forsinkede superjumbo, Airbus 380. Hans afgang skyldes uenighed med bestyrelsen om, hvor mange penge moderselskabet, fransk-tyske EADS, skal kaste efter superjumboen for at dæmme op for yderligere forsinkelser, skriver Ritzau. Superjumboen er to år efter den oprindelige tidsplan.



Streiff erstattes af bestyrelsesformand for EADS, Louis Gallois.



Sidste år stoppede franske Noel Forgeard som koncernchef for Airbus for at blive øverste chef for EADS. Forgeard gik pga. en skandale om insiderhandel. Kort før det i april blev officielt, at Airbus igen-igen måtte udsætte leverancerne af 380-bamsen, solgte han i marts Airbus-aktier for et to-cifret millionbeløb.

Han blev afløst af sin højre hånd, tyske Gustav Humbert.

Men Humbert trådte tilbage i år, også pga. forsinkelserne af Airbus’ flagskib, A380.



Airbus er bl.a. ejet af franske og tyske interesser, det giver en masse national fnidder. Således har Airbus’ moderselskab, EADS, to bestyrelsesformænd og to koncernchefer, en fra hvert land og med hver sine arbejdsopgaver.


Skrevet af