Debat: Derfor skal vi til Burma

Af bureauchef Gert Bruhn, Global Tours



Hvorfor rejse til Burma? Den diskussion dukker op med mellemrum. For mig er der ingen tvivl: rejs så meget du kan.



Lad mig slå én ting fast: jeg støtter ikke militærstyret – eller diktaturer. En fast styreform er på sin plads i mange andre sammenhænge, i lande hvor man endnu ikke har demokratiet som grundpille, men hvor der er tradition for en stærk leder.



I Burma har det været meget barsk. Alt for meget. Alene derfor har Burmas helt vidunderlige befolkning brug for at vide, at omverdenen ikke har glemt dem.



Jeg har ofte grupper til Burma, og vi besøger bl.a. en skole for forældreløse børn, som vi støtter med gaver og økonomi. Vi besøger afsidesliggende landsbyer, hvor vi støtter det lokale lægehus, der må trylle uden medicin.



Til gengæld får vi overalt en imødekommenhed, venlighed og varme, der bare må opleves. Hjertevarme smil. Oprigtighed. Buddhisme når det er allerbedst.



Når jeg så i fjernsynet oplever en repræsentant for den danske Burma-komite, der med titel af ’præsident’ (det må være en enorm organisation) sige, at man ikke skal rejse til Burma og der skal laves alle mulige restriktioner uden undtagelser, så bliver jeg gram i hu.



Jeg tror ikke, at de har været i Burma, så ville de ikke være så kategoriske. Jeg søgte oplysninger på komiteens hjemmeside, men den er meget mangelfuld mht. hvem der er i komiteen. Der er en tidl. fagforeningsmand som formand, men åbenbart også en præsident.



Det jeg fik ud af hjemmesiden var en række fagforbund, der af denne vej kan lege udenrigsminister uden ansvar – og nærmest dikterer, hvad vores vege udenrigsminister skal mene. Og sjovt nok i netop denne sag har han en mening – det er jo et nemt emne…



I de gode gamle dage, hvor vi havde Sovjetunionen, Østeuropa og et lukket Kina, var turismen helt klart det skarpeste redskab til at opbløde de totalitære regimer.



Ligeledes bliver Burma mere og mere opsøgt af turister, der indirekte lægger et pres på landets styre.



Jeg er næsten dagligt i forbindelse med personer i Burma, og får ofte ’varme nyheder’.

I denne uge fik jeg oplyst, at den øverste general, Tan Shwe, og endnu en topperson, har købt boliger i Dubai og allerede installeret familien.

Så mon ikke tingene er ved at lykkes?



Jeg har alene og med grupper rejst i det meste af Burma, der er langt mellem at se en soldat eller politibetjent – til daglig fungerer det hele.

Jeg ved godt, at der også er en anden virkelighed. Men kommunikation er som regel det bedste redskab.



Jeg ser Burma som den uvorne knægt i det gode selskab. Men er det ikke ved samtale og forståelse, man kommer overens – eller er det ved at vende barnet ryggen?

For så bliver det da først uregerligt.



(Global Tours hører under Scanways og dermed Tyrkiet Eksperten, red).

Skrevet af