Knald eller fald for VM i Tyskland

Bernd Hässler, tysk turistchef i Danmark, er spændt på, om VM i fodbold i Tyskland vil betyde en gevinst i antallet af turister fra Danmark. Turneringen foregår fra 9. juni til 9. juli.

“Det var ærgerligt, at Danmark ikke kom med. Jeg tror, at det ville have givet 25.000 ekstra besøgende. Nu afhænger det meget af, hvor mange billetter danskerne kan få. Der er tre mio. billetter til rådighed. Foreløbig har 30 mio. forsøgt at købe en billet,” siger Bernd Hässler til Stand By.

“Selv om det ikke lykkes at få billet, vil jeg stadig opfordre danskere til at besøge Tyskland under VM, for der bliver sat storskærme op flere steder i de store byer både ved stadions og i centrum af byerne. Det giver trods alt en god stemning. Der bliver også souvenirforretninger om fodbold, pubber og forretninger med forfriskninger i gågaderne i byerne.”

Skrevet af