Fredagskommentaren – Du kan blive heltinde Tina Turner

Af Ejvind Olesen



Kære Tina Turner,



JEG VED GODT, at du ikke læser danske aviser, og slet ikke danske webaviser. Alligevel skriver jeg dette åbne brev til dig, som jeg så og hørte allerede i 60`erne på Falkoner centret i København. Det er altså ca. 40 år siden.



Jeg havde lejlighed til at godt gensyn på tv-skærmen den 2. april i det store show Once Upon A Time i Parken i København, og har senere erfaret, at du i henhold til din kontrakt har modtaget godt èn mio. dollar, eller ca. syv millioner danske kroner for at glide ind i showet med to af dine mest kendte numre.



Det et er uden al tvivl i orden, når du ser på, hvad din agent har forhandlet sig frem til. Men er det også i orden, når du erfarer, at overskuddet skulle gå til analbafetisme- fonden til børn i Afrika, som hverken kan læse eller skrive ?



UNDERSKUDDET på showet i Parken blev så stort, at en række arrangementer i anledning af den store digters fødselsdag er aflyst, og at en ballet med mange deltagere måtte blive hjemme i Australien, fordi de fik fjernet et tilskud på godt to mio. danske kroner. Nu skriver de The Ugly Duckly i Sydney i stedet for Wonderfull Copenhagen.



Det er ikke din skyld, at hele showet, og kontrakterne med London om et A-navn, som altså blev dig, er forhandlet af en flok amatører, som H. C. Andersen kunne have skrevet et pikant eventyr med ulykkelig slutning om.



Eller, at nogle overoptimistiske TV- forhandlere har troet, at hele verden ville ligge for deres fødder, når de tilbød en sådan aften fra København.



Det er heller ikke din skyld, at DU nu trækker overskrifter i aviser rundt om i verden, senest i Tyskland og England. Det kan du ikke være tjent med, selv om det er andre, der burde hænges ud til spot og spe. Vel at mærke de danske arrangører. Rart er det imidlertid ikke for nogen af parterne.



NU ER det så, at jeg vil opfordre dig til at revurdere. Og sige til dig selv, at du sagtens kan klare dig med et honorar, plus det løse, for èn million danske kroner. Og derefter sende en check på fem-seks millioner til børnene. I virkeligheden havde du jo mere eller mindre stoppet din velfortjente karriere.



Du ville blive heltinden, foran de meget uheldige danske helte, og du har gjort en god gerning for afrikanske børn, som en dag når de vokser op og lærer at skrive, uden tvivl vil sende dig en takkekort.



Med venlig sommerhilsen fra en beundrer i København.

Skrevet af