Fugleinfluenza kan lamme lufttrafik

Chefen for Virgin Group, Richards Branson siger til Reuters, at hvis fugleinfluenzaen skulle udvikle sig til en verdensomspændende epidemi, en såkaldt pandemi, kan den lamme op til 70 procent af al luftfart.

Det er på baggrund af, at lufttrafikken regnes for at være den værste bærer af smitte mellem mennesker, og den blev sat på en hård prøve i 2003, da det dødelige SARS-virus blev båret rundt i Asien og videre til Canada.


Virgin har indkøbt rigelige mængder af antivirus medicinen Tamiflu i et forsøg på at forebygge, at deres medarbejdere bliver syge og for at modvirke en epidemi.

(Politiken 27.1. 2006)

Skrevet af