Cathay hapser andet flyselskab

Med Dragonair vil Cathay fra Oneworld-alliancen stå stærkere i konkurrencen på ruter til det kinesiske fastland mod bl.a. China Southern Airlines and China Eastern Airlines, skriver avisen Hong Kong Standard.



Som led i aftalen, skal statsejede Air China have aktier i Cathay og være dets tredjestørste aktionær – Cathay ejer i forvejen 10 % af Air China og en snes procent af Dragonair.

Får dette en sammenlægning af Air China og Cathay til at rykke tættere på, bliver de to største flyselskab i denne del af Stillehavsregionen med en årlig omsætning på 13 milliarder dollars mod australske Qantas’ 9,5 og Singapore Airlines’ 8 milliarder dollars.



Cathay og Dragonair betjener fra Hong Kong 23 destinationer i Kina – med Dragonair som klart størst, Cathay har kun tilladelse til at flyve til Beijing og Xiamen.



Kina forventes i 2019 at være verdens største modtager af flypassagerer – i alt 137 millioner. Alene sidste år fløj 120 millioner passagerer til Kina, der har årlige vækstrater på otte procent.

Alene sidste år fløj 20 millioner kinesere ud af Kina, som allerede i 2003 overhalede Japan på den konto, skriver Reuters.

Skrevet af