Store danske kongresbyer i samarbejde

Fonden til Markedsføring af Danmark og en række private virksomheder skal bringe Danmark i front som værtsnation for betydningsfulde begivenheder inden for politik, kultur og videnskab. Målet er bl.a. at skabe vækst i dansk mødeindustri ved at vinde flere internationale konferencer og begivenheder til landet.



Med i samarbejdet MeetDenmark er VisitAarhus Convention, Wonderful Copenhagen, VisitAalborg og Syddansk Turisme.



I følge Steen Jacobsen, kongreschef i Wonderful Copenhagen, har Danmark med hovedstaden i spidsen tabt terræn som værtsnation for internationale konferencer. Fra en 6. plads over verdens mest benyttede kongresbyer i 2002, er København nu på en 23. plads.



”Samarbejdet sikre, at de danske byer ikke konkurrerer hinanden ihjel ved at gå efter de samme internationale begivenheder. På den måde kan vi i fællesskab løfte store nationale begivenheder, som rækker ud over København,” siger Helge Søgaard, direktør for VisitAalborg og formand for MeetDenmark-projektet.



Initiativtagerne anslår, at MeetDenmark årligt kan bringe ca. 60 internationale top-konferencer med 40-50.000 delegerede til Danmark. Omsætningen fra disse anslås til ca. 500 mio. kr.

Skrevet af