Udenrigsministeriet klar på Bella Center

Udenrigsministeriets Borgerservice har travlt som aldrig før med at hjælpe nødstedte danskere i udlandet. På årsbasis hjælper ministeriet i ca. 5.000 enkeltsager.

Det sker gennem Udenrigsministeriets globale netværk, hvor ambassader, konsulater og handelskontorer hjælper, hvis uheldet er ude på ferien.



I Bella Center orienterer ministeriet om, hvordan ambassaderne kan hjælpe med at finde læge eller hospital, udstede midlertidige pas, med pengeoverførsler, kontakt til forsikringsselskab og pårørende i Danmark.



Men ambassaderne kan ikke betale regning for lægebehandling, hospitalsindlæggelser, hjemtransport osv.

Det er Udenrigsministeriets bedste råd altid at sikre sig, at man er dækket af en rejsesygeforsikring, inden man forlader Danmark.



På rejsemessen vil Udenrigsministeriet også fortælle om de nye regler for den offentlige rejsesygesikring, som trådte i kraft den 1. januar.



På Udenrigsministeriets stand kan de besøgende også drøfte ministeriets rejsevejledninger – og høre om krav til pas og visum.

Skrevet af