Uenighed om hjemrejse-forsikring

Det er forskelligt fra selskab til selskab, hvordan hjemrejse-dækningen sættes sammen og hvad den skal koste, skriver politiken.dk.

På trods af Forbrugerrådets opfordring afviser forsikringsbranchen at gennemføre en fælles standardløsning:
”Indboforsikringen dækker i forvejen medbragt bagage, så det ville være en god idé med tilvalgsmulighed for hjemtransport”, mener Anne Dehn Jeppesen, jurist i Forbrugerrådet.

Betingelserne for Familiens Basisforsikring er ens for forsikringsselskaberne, og det vil være nemt og billigt for branchen at koble en ny del på, men det afviser brancheorganisationen, Forsikring & Pension.

Her siger jurist Lene Harkes, at de enkelte selskaber er ved at finde ud af, hvordan de vil tilbyde deres kunder at forsikre sig hjemtransport og lægehjælp:
”Ikke alle kunder har samme behov, så et standardprodukt bliver for dyrt for mange”, siger hun til Tjek.dk


”De, der tager på en stille familietur til Østrig har ikke brug for samme dækning som dem, der rejser ud og dyrker ekstremsport”.

Blandt mulighederne er en udvidelse af årsrejseforsikringen og et tilvalg til indboforsikringen.

Skrevet af