Nogle takkede nej

“Det er ikke kun min beslutning, men også et spørgsmål om, hvorvidt de, som er blevet spurgt, ønsker at arbejde sammen med os. Det er min overbevisning, at vi ville have fået en stærkere ledelse, hvis de havde sagt ja, ellers havde jeg ikke spurgt dem.”
Således udtaler Sterling-chef Almar Örn Hilmarsson til Jyllands-Posten i dag, efter det i går kom frem, at den nye og slankede Sterling-ledelse alene består af Sterling-folk og et par eksternt rekrutterede.
Nogle Maersk-ledere, som var interesserede i at komme med over i det forenede selskab, blev imidlertid vejet og fundet for lette, og det er der ikke nooet at gøre ved. “Det er svært at stille alle tilfredse,” fortæller Hilmarsson.
Professor ved Copenhagen Business School, Anne-Marie Søderberg, forsker i fusioner og virksomhedsopkøb, og hun siger, at en model, hvor køberen alene sætter egne folk i spidsen, kan virke demotiverende på medarbejderne.
“I værste fald kan det føre til medarbejderflugt, hvor de ressourcestærke tænker, at de hellere må gå selv, før de bliver gået,” siger hun til Jyllands-Posten.
(Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten 01.09.2005)

Skrevet af