Rejsebranche skal holdes i kort snor



Det fremgår af et brev fra Rejsegarantifonden til den danske rejsebranche, som er kommet politiken.dk i hænde. Fra nu af skal selskaberne hver tredje måned fortælle garantifonden, hvordan de klarer sig.



”Fonden forventer, at rejsebranchen går nogle hårde år i møde,” skriver fonden i et brev til rejseudbyderne, men Rejsegarantifonden vil ikke sige, hvor mange eller hvilke rejsearrangører brevet er sendt til, udover at det er sendt til over ti rejsearrangører, fordi »det skønnes nødvendigt«.



Ifølge bestyrelsesformand i Rejsegarantifonden Bent Mebus (foto) skal den skarpe opmærksomhed på branchens regnskaber først og fremmest forstås som rettidig omhu.



”Ifølge loven kan vi føre tilsyn med rejsearrangørerne på forskellig vis, og i den her situation har vi fundet det nødvendigt at følge op på om budgetterne holder,” siger han til politiken.dk.



Bestyrelsesformandens mareridts-scenario for finanskrisen er, at rejsearrangørerne dumper priserne og starter en større overlevelseskamp.



Konkursen i Øster Lindet Rejser i september vil sandsynligvis koste 20 ud af de 50 millioner Rejsegarantifonden rådede over i 2007.


Skrevet af