Lufthavnsdirektør overrasket over fyring

Det kom som en overraskelse for mange, inklusive manden det ramte, at souschefen i Københavns lufthavn, Torben Thyregod, efter 13 år må forladen posten som følge af en mere flad ledelsesstruktur.



“Jeg er overrasket. Det er ikke min beslutning. De synes ikke, at der er brug for en viceadm. direktør. Det må jeg tage til efterretning. Sådan er spillets regler,” siger han i dag til Børsen.



Han understreger videre til avisen, at der ikke er nogen dårlig kemi mellem ham og den ny topchef Brian Petersen, og han skal nu til at overveje, hvad der skal ske i fremtiden.



Økonomisk bliver der næppe de store problemer. Torben Thyregod fik andel i det beløb, der blev yder til den gamle ledelse for at blive, da australske Macuarie købte. For hans vedkommende blev det 21,6 mio. kr.

Skrevet af