Nu begynder protesterne mod influenzaforbud

Også i Danmark begynder man nu seriøst at diskutere om frygten og debatten i medierne om svineinfluenzaen er gået over gevind. Således var en gruppe danske chefredaktører kritiske over for egen dækning i går på TV 2 News pressemøde. Det samme sker rundt om i verden og på tv-stationerne.



En pressekonference i San Diego fredag oplyste, at en kvindelig krydstogtpassager er kommet smittet hjem til Denver fra Mexico på et cruise, og undervejs havde gjort stop i San Diego, hvilket mange krydstogtskibe rent faktisk gør.



Intet krydstogtselskab har tilsyneladende hørt om sagen. Men Denver Post mener, at der var tale om Carnival Elation. Rederiet oplyser, at de intet har hørt.



Fra midt i den forløbne uge har samtlige krydstogtselskaber aflyst anløb til Mexico efter, at den amerikanske regering har frarådet unødvendige rejser til landet.



På websider og i aviser strømmer det ind med bemærkninger om hysteri og overreaktioner.


Skrevet af