2004 rekordår for Københavns turisme

Københavns turisme får den største fremgang siden 1996 med en vækst på 10 pct. i hotelovernatningerne – en vækstrate der på europæisk plan er helt i top. Det gør, at den samlede vækst i hovedstadsregionens turisme når 5 pct., og 2004 bliver det bedste år nogensinde med en omsætning på 13,2 mia. kroner og 2,7 mia. kroner i omsætning fra endagsturismen.
Organisationen Wonderful Copenhagen vurderer, at også 2005 og 2006 bliver gode turismeår. Men det bekymrer, at der herefter ikke er større begivenheder i kalenderen, der kan give konkurrerende byer modspil.
2003 var et pauseår for den københavnske turisme bl.a som resultat af dårlige økonomiske konjunkturer på storbyens væsentligste markeder. På den baggrund er der tale om noget af et vækstspring i 2004, hvor de seneste tal fortæller om en stigning på 11 pct. i antallet af hotelovernatninger fra januar til og med oktober. Selv med svagere vækst i årets sidste to måneder betyder det, at København i 2004 får et rekordgodt år.

Skrevet af