Tog vil konkurrere med lavprisfly

I dag lader det statslige franske togselskab, SNCF, det første TGV til discountpris rulle fra perronen i Paris mod Sydfrankrig. Det sker i et forsøg på at tiltrække nogle af de kunder, der ellers ville have valgt et lavprisflyselskab.
Ligesom lavprisflyselskaberne satser SNCF på at sælge billetter over internettet via websitet iDTGV.com. Men det er ikke denne eneste måde, hvorpå SNCF kopierer sine konkurrenter i luften. Det gør de nemlig også gennem den dynamiske prisfastsættelse, som betyder, at de første passagerer, der handler online, køber til discountpris, mens billetterne stiger i pris, efterhånden som togene fyldes op.
Air France er selvklart ikke glade for SNCF’s nye tilbud, som flyselskabets direktør tidligere har beklaget sig over. Flyselskaberne skal nemlig betale mere end en TGV-billet koster bare i skatter og afgifter. Ikke en gang på transporttiden kan flyselskaberne nødvendigvis konkurrere. Rejsende mellem Paris og Bruxelles har allerede skiftet flybilletten ud med en tilsvarende til toget, for denne strækning tager kun højhastighedstoget Thalys 1 time og 25 minutter.
(Berlingske Tidende, 6/12)

Skrevet af