Tyrkiet ny Novasol-destination

Med 22.000 ferieboliger i 21 lande er Novasol den største feriehusudlejer i Europa. I 2005 kom destinationen Kroatien til, og i fjor introduceredes ferieboliger på ski- og vinterdestinationer i Norden og Sydeuropa.

Seneste skud på stammen er Tyrkiet, der netop er blevet lanceret med et særkatalog bestående af et bredt udvalg af ferieboliger.

Novasols tyrkiske ferieboliger ligger i nogle af landets mest attraktive kystregioner, langt fra masseturismen og på steder, hvor det stadig kan lade sig gøre at finde det autentiske Tyrkiet.
Ferieboligerne omfatter både private huse, villaer og lejligheder.

Novasols Tyrkiet-koncept, der lægger op til en afslappet ferie i rolige og uberørte områder, understreges af tilbudet om fleksibilitet. Alle, der lejer et Novasol feriehus i Tyrkiet kan frit vælge afrejse- og ankomstdag.

Skrevet af