Slut med at gramse på Den Lille Havfrue

Mens levende kvinder næppe tager skade af at blive rørt engang imellem, er det modsatte tilfældet, når det gælder nationalskulpturen Den Lille Havfrue.



Derfor foreslår Center for Vej og Park i Københavns Kommune nu at gøre en ordning, hvor turisterne holdes væk fra havfruen, permanent, skriver JP.



Kommunens teknik- og miljøforvaltning valgte i vinters at fjerne 12-15 af de sten, som ligger rundt om havfruen, og som er blevet brugt til at hoppe tørskoet fra land og ud til skulpturen.



Baggrunden for forsøget var blandt andet at undgå gramsende turister, ulovlige halshugninger og bekymrede turistførere, som havde svært ved at holde tidsplanen, når samtlige gæster skulle foreviges arm i arm med skulpturen.



Men den lette adgang til seværdighederne er en del af charmen ved at være turist i København, mener projektchef i Wonderful Copenhagen, Susanne Bendsen. Hun så hellere, at stenene, der tidligere omkransede skulpturen, blev lagt tilbage.


Skrevet af