Aalborg jagter Billund

”Vi vil være lige så store som Billund,” siger Aalborgs lufthavnsdirektør, Søren Svendsen, til DR Nordjylland.

 

Sidste måned havde Billund Lufthavn 255.000 passagerer mod 132.000 i Aalborg. Men mens Aalborg for et par år siden havde ca. 40 % af passagertallet i Billund, er man nu mere end halvt så store. Med andre ord, Aalborg Lufthavn vokser hurtigere end Billund.

 

De sidste fem år har Aalborg Lufthavn ansat 100 nye medarbejdere og fordoblet antallet af passagerer. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil Aalborg Lufthavn være landets næststørste om ca. halvandet år.

 

”Vi udnytter vores kapacitet over 100 %, så vi skal overveje, at udbygge,” siger Søren Svendsen.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten