Aalborg og Billund fik ny rute

Turkish Airlines og Aalborg Lufthavn havde 300 gæster til åbningen af ruten. Blandt dem var den jyske rejsebranche, erhvervsfolk fra Jyllands rejseglade virksomheder, samt en stor delegation VIP’er, bl.a. Søren Robenhagen, den danske generalkonsul i Istanbul.

 

Turkish Airlines var sidste år 18. største flyselskab i Københavns Lufthavn med 225.000 passagerer, en stigning på 26.000 i forhold til 2010.

Turkish Airlines havde sidste år 179 destinationer, heraf 41 indenrigs i Tyrkiet – i år forventer selskabet 189. Selskabet havde ved udgangen af sidste år 149 destinationer uden for Tyrkiet; 76 i Europa, 26 i Mellemøsten, 23 i Fjernøsten, 18 i Afrika og seks i Amerika. Turkish Airlines havde sidst år 32,6 mio. passagerer og forventer i år 38,2 mio.

 

Aalborg Lufthavn var i går hurtigst ude med foto af Turkish Airlines nye rute til Aalborg og Billund.

 

Omvendt er Turkish Airlines blandt de mest forsinkede blandt Europas største flyselskaber. De tre flyselskaber, som i juni ifølge Flightstats.com var mindst præcise, var udover Germanwings, italienske Wind Jet også Turkish Airlines med 22.362 flyvninger og en rettidighed på 57,73 pct.

Skrevet af redaktionen