Aarhus sætter fokus på USA

usa washington dcDer er USA Festival i Aarhus 3.-4. juni – den årlige begivenhed med fokus på et bestemt land tiltrækker op mod 150.000 besøgende. Den danske Discover America-komite opfordrer sine medlemmer til at deltage.

Det er Aarhus City Forening som igen i år arrangerer en stor shopping, rejse- og kulturevent, den gang med USA i centrum.

I løbet af dagen og aftenen er der musik, dans, underholdning og mange amerikansk-inspirerede aktiviteter i byens gader og stræder, og byens forretninger har åbent til midnat. Herefter følger et stort festfyrværkeri.

Festivalen havde sidste år fokus på Thailand og året forinden var De Amerikanske Jomfruøer centrum for opmærksomheden. Over 150.000 besøgende plejer at komme til temaarrangementet, oplyser Aarhus City Forening.

Den danske Discover America-komite opfordrer sine medlemmer til at deltage i festivalen for at promovere rejser til USA. Prisen for et bord i USA-området er 8.400 kr. (1.400 dollar). Der er tilmelding via mail til: kn@aarhus-city.dk – spørgsmål besvares af Discover Americas danske sekretariat hos Atlantic Link i i København.